Opformering sikrer de bedste søer til kommende slagtedyr

Avl og opformering hænger meget tæt sammen. I værdikæden kommer opformering umiddelbart efter avlen, da opformeringen anvender avlsmaterialet til at producere mødrene til de kommende slagtedyr.

 

Der stilles store krav til opformeringsbesætningerne med hensyn til datasikkerhed, da data fra opformering indgår i avlsværdivurderingen inden for racerne DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. Nye tiltag i avlsarbejdet slår først igennem i avlen, og umiddelbart derefter i opformeringsbesætningerne. Opformeringsbesætningerne vil derfor rent genetisk altid være et skridt foran produktionsbesætningerne.

 

Avl og opformering har adskillige lighedspunkter, både i det praktisk arbejde og også af politisk interesse. Hovedparten af avlerne har en større eller mindre opformeringsproduktion hjemme i staldene. Derfor er det naturligt, at DanBred Avl & Opformering varetager interesserne for alle disse medlemmer.

 

Der findes også opformering i udlandet, hvor udenlandske besætningsejere indkøber DanBred-dyr fra Danmark og inseminerer disse med sæd fra DanBred-orner, ligeledes fra Danmark. Disse besætninger er således ligeledes en del af DanBred-brandet.

DANSK GENETIK
TIL HELE VERDEN

Dansk Svineavls medlemmer producerer verdens bedste avlsdyr som sælges i verden. Læs mere om hvilke metoder vi benytter.